Lørdag den 22. februar og søndag den 23. februar 2025
Sted: Fyrrebakkevej 17, Fjellerup, 8585 Glæsborg
Tlf (Carl): 2544 4066
Så er vi igen klar til at afholde Vinterhøjskole for alle interesserede ”med-lemmer” (gerne med partner, hvis han/hun har lyst) af vort kørefællesskab.
Du er naturligvis velkommen til at køre i bil. Det gør vi andre 😊.
Program:
Lørdag den 22. februar 2025:
13:00 Ankomst og indkvartering. Chips og hvidvin er til rådighed under foredragene.
14:00 Tur til Lofoten sommeren 2024. Ivan Johannesen og Carl Madsen var i juni måned på en fantastisk tur til smukke Lofoten.
15:30 Kaffepause
16.00 Hvordan ”prepper” vi? Leo Holst Jeppesen underviser for Beredskabsforbundet og fortæller os, hvordan vi bedst klarer os igennem de tre døgn.
Leo afslutter med en fortælling om sit motorcykelliv fra han startede som mo-torcyklist til i dag.
17:30 Frikvarter og klargøring til middag
19:00 Middag
Undervejs kommer forhåbentlig festlige indslag, ud over den traditionelle mu-sik-quiz. Er der nogen der har noget at bidrage med, hører jeg gerne nærme-re.
22:00 Der tændes op i bålhytte. Vi indkøber pølser til stegning som sædvanlig.
Folk går i seng som de har lyst.
Søndag den 23. februar 2025:
09:00 Morgenkaffe med rundstykker
11:00 Afrejse
Pris: Det er ikke muligt at sammensætte et arrangement uden udgifter. Med hytteleje, forplejning, herunder middag lørdag aften, udgifter til foredrag m.v. når jeg frem til, at prisen bliver mellem 400 kr. og 500 kr. pr. person ved min. 22 tilmeldte. (pris i 2023 var 660 pr. person incl. udgifter til indlæg og smagsprøver fra Enghaven brænderi). Denne udgift har vi ikke i samme omfang år. Derfor er det billigere.
Drikkevarer ud over kaffe og the medbringer du selv.
Tilmelding senest den 9. februar 2024 via email (og kun email) til Carl:
vinterhojskole@gmail.com (bemærk ikke ”ø” men ”o”). Du modtager en bekræftelse umiddel-bart efter 10. februar 2024, så misforståelser ikke opstår. Giv lyd hvis du ikke modtager en bekræftelse fra mig umiddelbart herefter.
Jeg gør opmærksom på, at hvis du, i løbet af året, har tilmeldt dig hos os fra ”juntaen”, så skal du for en sikkerhedsskyld alligevel tilmelde dig som ovenfor. En ”løs” tilmelding kan være smuttet i travlheden.
Ved overtegning gælder ”først til mølle”. Der er 24 sovepladser indendørs og mange flere uden-for.
Praktiske oplysninger:
Menu:
Croissant med hønsesalat
Andalusisk kyllingefad
Hasselnøddetærte med flødeskum
(pris 195,00 kr. pr. kuvert som er med i prisen for weekenden).
Jeg har ikke mulighed for at tage individuelle hensyn til mad m.v.
Medbring:
Sengetøj (dyner, puder, linned m.v) og håndklæder. Herud over medbringes naturligvis alt det, man normalt medbringer til en overnatning. Der er senge fordelt på 12 værelser.
Par der tilmeldes, tildeles så vidt muligt dobbeltværelse.
Enlige mandlige deltagere må være indstillet på (men ikke nødvendigvis) at dele værelse med en anden (mand- desværre ). Det kan blive nødvendigt, at medbringe egen madras, idet der er flere enkeltværelser, men med rigelig plads til en madras på gulvet. Jeg giver besked, hvis det bliver nødvendigt.
Andet:
Med hensyn til betaling, så gør vi det som de øvrige år. Når jeg efter højskolen laver et regn-skab, og udregner en pris per person, sender jeg en opkrævning på mail med oplysning om mit kontonummer, så I kan overføre pengene! Jeg modtager også mobilepay.
Spørgsmål sendes til vestervangen28@gmail.com eller telefon 2544 4066 eller SMS til samme nummer.
Mange hilsner
Juntaen
v/Carl
Selvbestaltet højskoleforstander 😊
Til sidens top-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------