Ture mm. / 2018

2018

Tidspunkt Aktivitet
24-25/2 Højskoletræf
28/4 Ærø
16-17/6 Valsølillegård
18-19/8 Boxertræf på Fyn
22/9

Nytårsbrevet 17-18

Hej gode boxerfolk
Så afsluttes et år og et nyt venter forude. Vi har fået de faste arrangementer på plads. Tak til de folk der har tilbudt turene.
 
Vi er i år i den luksus, at der er tilbudt flere ture, end vi har brug for i det faste program. Jeg skriver med vilje ”det faste program”. Man er altid velkommen til at arrangere diverse på andre tidspunkter og udbyde det på facebooksiden og hjemmesiden. Hjemmesiden redigeres af Leo (leveboxer@gmail.com).
 
Vi har lidt problemer med indhold på Højskolen. Hvert år giver det lidt hovedbrud at etablere indholdet. Her er der ikke luksus. Vi savner oplægsholdere og/eller aktiviteter. Så: kan du komme med et oplæg om en tur el. andet interessant så må du endelig melde dig. Det er ikke nødvendigvis motorcykelture. Eller kender du en der kan? Kontakt Carl Madsen (vestervangen28@gmail.com)

Vi har et større lager af trøjer, som dels fylder ved Lars, dels binder penge fra vores konto. Der skal ryddes op, derfor sælger vi dem nu for 50kr per styk (+evt.forsendelse). BILLIGT!!!
Det vil være en stor hjælp at få dem solgt. De kan købes ved Lars Ørbæk (boxerbutik@gmail.com eller 86 61 28 96)

Program for 2018
24-25/2 Højskoletræf (Carl Madsen)
Vi mødes som altid på Norddjursland tæt på Fjellerup til hygge og fælles oplevelser
 
28/4 Ærø (Ivan Windum)
Tur på Ærø med udgangspunkt fra Søby camping. Der vil selvfølgelig være mulighed for et længere ophold (det er bededagsferie).
 
16-17/6 Valsølillegård (Henning og Dorte Egholk)
For første gang afholdes et af de faste arrangementer på Sjælland. Det bliver med base på Valsølillegård ca.12 km nord for Slagelse.

18-19/8 Boxertræf på Fyn (Lars Ørbæk)
Det årlige boxertræf holdes på MC-Campfyn tæt på Ringe.

22/9 Djursland (Ivan Johannesen)
Den sidste tur er igen i år på Djursland. Den hyggelige base er Aunings MC’s klubhus.


På vegne af boxerjuntaen ønskes I et godt nyt år
Vi ses
Leo
_______________________________________________________________

Vinterhøjskole  24-25/2

Alle pladser besat!!
Vinterhøjskole
Lørdag den 24. og søndag den 25. februar 2018
Sted: Fyrrebakkevej 17, Fjellerup, 8585 Glæsborg
Tlf til Carl: 2544 4066

”De ½ gamle Boxere” afvikler igen i 2018 ”Vinterhøjskole” for Boxercyklister med ægtefæller.

Program:
Lørdag den 24. februar 2018:

13.00 Ankomst og indkvartering
14.00 Lars Ørbæk lærer os at bygge drager!
16.00 Kaffepause
16.30 Tidligere MC-politibetjent Erik Kristoffersen fortæller som sit arbejdsliv som MC-betjent og om sine studier af politi-motorcyklens historie.
18.30 Klargøring til Middag – menu se nedenfor
19.00 Middag
Undervejs kommer forhåbentlig festlige indslag. Er der nogen der har noget at bidrage med, hører jeg gerne nærmere.
22.00 Der tændes op i bålhytte. Vi indkøber pølser til stegning som sædvanlig.

Folk går i seng som de har lyst.

Søndag den 25. februar 2018:

09.00 Morgenkaffe med rundstykker
11.00 Afrejse
 
 
   
    
   
 
Billeder: Nanna og Leo
 
   
Billeder: Henrik Sand

Pris overnatning: 300 kr. pr. person incl. kaffe og the lørdag, pølser med tilbehør i bålhytten samt morgenmad søndag.
Hertil kommer udgifter til mad lørdag aften.

Drikkevarer ud over kaffe og the medbringes selv.

Tilmelding senest den 10. februar 2018 via email (og kun email) til Carl: vinterhojskole@gmail.com (bemærk ikke ”ø”). Du modtager en bekræftelse snarest efter tilmelding, så misforståelser ikke opstår. Giv lyd hvis du ikke hører noget.
Ved overtegning gælder ”først til mølle”. Der er 24 sovepladser indendørs og mange flere udenfor.

Mange hilsner
Carl

Menu:
Hovedret: Gourmet kalvefilet m/ svampe, grøntsager, ristede kartofler & svampesauce
Dessert: Romfromage
Pris pr. kuvert ca. 230 kr.
Maden leveres fra Auning Kro.

Medbring:
Sengetøj (dyner, puder, linned m.v) og håndklæder. Herud over medbringes naturligvis alt det man normalt medbringer til en overnatning. Der er senge fordelt på 12 værelser.

Par der tilmeldes tildeles dobbeltværelse.

Enlige mandlige deltagere må være indstillet på at dele værelse med en anden (mand- desværre). Det kan blive nødvendigt at medbringe egen madras, idet der er flere enkeltværelser men med rigelig plads til en madras på gulvet. Jeg giver besked, hvis det bliver nødvendig.

Andet:
Med hensyn til betaling, så foreslår jeg, at vi gør det som de øvrige år. Når jeg efter højskolen laver et regnskab, og udregner en pris per person, sender jeg en opkrævning på mail med oplysning om mit kontonummer, så I kan overføre pengene! Jeg modtager også mobilpay.
Spørgsmål sendes til vestervangen28@gmail.com eller telefon 2544 4066

  
_________________________________________________________________

Ærø 28/4

 Søby Camping Ærø D. 28 april



Arrangementet er i bededagsferien, Man bestemmer selvfølgelig selv, om man vil bruge de andre dage på øen. Vores arrangement er 28/4 med evt. overnatning til 29/4.
 
   
   
   
 
Billeder: Bjarne Thomsen, Jan Hansen og Jørn Jensen
 
Der kan bestilles fælles mad til lørdag aften.

Menu. Fløde kartofler, kød til grillen, salat, brød, og en dessert til ca 110 kr pr person.

Bestilles senest d 18. April ved Leo (leveboxer@gmail.com)

Der kan bestilles morgenmad med kaffe/te juice, ost ,marmelade, og rundstykker til ca 30 kr pr. person. Bestilles på campingpladsen

På pladsen er der 3 hytter med 2 dobbeltsenge i hver. Hytten koster 400 kr pr nat.

Hytter bestilles direkte på:soebycamping@mail.dk eller tlf:4054 1442

Telt koster 94 kr pr nat.

Der bliver en fællestur som starter lørdag kl 13, den er på ca 85 km, evt brød og kaffe til turen medbringes selv.

Vær opmærksom på færgen, så vidt jeg kan se sejler Fynshav ruten ikke pga ombygning af færgelejet, men kig på: ærøfærgen.dk.

Det er ikke sikkert at der kan bookes til mc, men prøv at ringe til dem.

Billetten gælder til alle afgange, så det er ikke nødvendigt at tage samme rute begge veje.

Der er 5 afgange fra Fåborg

Ellers sejler Svendborg/ Ærøskøbing normal.

Det er en god ide at tanke før I kører på færgen pga. ø-priser på brændstof og få tankstationer.

Evt. flere oplysninger, så kan I henvende Jer til mig (Ivan Windum) på

ivanw4880@gmail.com eller på tlf 4091 6438. 
 
PS. Jeg er på pladsen det meste af bededagsferien
_________________________________________________________________

Valsølillegård 16-17/6

 
 
Tilmeldingsfrist: Søndag 10/6 
 
Valsølillegården ligger på Knud Lavardsvej 94-100, 12km nord for Ringsted og 1km syd for Skjoldenæsholm Gods. Vi bor i naturskønne omgivelser, søer og store skove og Sjællands højeste punkt tæt på. På den gamle jernbanestrækning i skoven kører nu mange af vores gamle sporvogne og vi regner med et besøg der.
Kom bare fredag eftermiddag og slå teltet op under æbletræerne i vores have. Vi viser til rette med det praktiske. Vi har også en Brugs små 4km fra os til indkøb..
Lørdag spiser vi morgenmad og triller en god tur på midtsjælland. Vi får kaffe og kage inden vi når tilbage igen. Folk kan så beslutte om de vil besøge Sporvognmuseet, det koster 120kr pr person, 100kr hvis vi er min 20.
Aftenen står i hyggens tegn, vi kan grille og fortælle mc historier. Hvis det mod forventning blir vådt kan vi gå indendøre i et stort selskabslokale.
Søndag spiser vi fælles morgenmad og behøver ikke skynde os inden hjemturen.
Det symbolske bidrag for 2 overnatninger er 50kr som kan overføres via Mobile Pay: 23 44 54 07.
BMWenlige Boxer hilsner fra Dorte & Henning E.
 
Ang. Sporvognsmuseet:
Som en del af fællesturen skal vi besøge Sporvejsmuseet med rundvisning og ud at køre med gamle sporvogne på et stykke af (ca. 2 km.) hvor den gamle midtsjællandske jernbane har kørt. Jan der er medarbejder på museet og med til træffet, vil sørge for rundvisning, vores medbragte kaffe kan vi drikke udenfor eller i Valby gl. remise hvis det regner (det gør det selvfølgelig ikke)
 
Den alvorlige side af sagen er at det koster penge at komme ind, 120 kr. pr. stk. hvis vi er 20 eller flere er prisen 100 kr. pr. stk. Alle indtægter går til museets drift og udvikling, alle medarbejdere arbejder frivillig og uden løn. Selvom man ikke desideret er interesseret i sporvogne og gamle busser er museet interessant fordi det er "levende" og der er meget andet at se, kig en gang på hjemmesiden.

Link til sporvejsmuseet 
   
   
   
   
   
 
Billeder leveret af:
Jørn (Gammelsmølf)
Nanna og Leo
 
 
________________________________________________________________

Boxertræf 18-19/8

 Lørdag 18 - søndag 19 august 2018

Efter opfordring fra rigtig mange vender vi igen tilbage til Fyn. Vi har altid været glade og tilfredse med at afholde træf på MC Camp Fyn.

Programmet er i lighed med tidligere, at vi lørdag klokken 13:00 kører fællestur, og at vi spiser sammen lørdag klokken 19:00.

Søndag afrejse når man er klar - morgenmad kan bestilles på Campen.

VIGTIGT: Hvis man ønsker at spise med lørdag aften skal der bestilles mad senest 12. august. Bestillingen er bindende. Pris ca. 150.- 

Vi kan nu afsløre at menuen bliver Grill buffet. 3 slags kød du selv griller, og forskelligt tilbehør.
Betaling til undertegnede når vi mødes på Fyn. Hav venligst lige penge, det er ikke sikkert jeg kan give tilbage på større beløb – men så kan overskuddet jo gå i fælleskassen.
Øvrig betaling (overnatning, morgenmad m.v.) er direkte MC Camp Fyn.
Det vil ikke være muligt at få mad hvis ikke det er forudbestilt. (der er altid nogen der prøver)
MAD bestilling foretages på: Boksertilmelding@gmail.com.

MC Camp Fyns adresse, med videre, er
Rudmevej 3A, 5750 Ringe.
Mobil +45 25 12 02 28
bb@baumann-tk.dk
www.mc-campfyn.dk

Hvis man ønsker at ligge i telt møder man blot op, hvis man der i mod ønsker indendørs overnatning tager man selv kontakt til Campen.
Priser og andre praktiske oplysninger kan i finde på campens hjemmeside,
Det er selvfølgelig muligt at komme før lørdag, og man må også gerne blive længere end til søndag.
Vi ses.
 
Lars
________________________________________________________________

Djursland 22/9

Auning MC er igen i år vært ved træf på Djursland. Klubhuset vil være åbent fra fredag og hele weekenden, så det er muligt at slå telt op og benytte faciliteterne i klubben. Der er også mulighed for overnatning indendørs.

Fredag aften og lørdag morgen, klarer man sig selv med forplejning. Gasgrill samt køkken kan naturligvis benyttes. Sidste års hygge i baren fredag aften kan gentages.

Lørdag starter vi fællesturen kl. 12:00.
Vi skal, udover kørsel på små snoede veje,
besøge Otto Bille i Voldby.
Otto har en imponerende samling af
klassiske motorcykler og Danmarks største
samling af Suzuki. Han kan fortælle en
historie om næsten samtlige modeller.
Her vil også blive serveret kaffe og kage.



Lørdag aften kl. 18:30 serveres Gule ærter med sprængt nakkefillet, kogt medister,
rugbrød, sennep og rødbeder.
Drikkevarer kan købes i klubben. Øl/vand 10,- , vin 50,-/flaske
Ønsker man en ”lille skarp”, er det nok en god ide selv at medbringe.

Søndag morgen er der kaffe og brød. Herefter opbrud efter ønske.

I forbindelse med spisning, må små arb. opgaver forventes.

Turen lørdag incl. besøg hos Otto med kaffe og kage 40,-
Spisning lørdag 80,-
Morgenmad søndag 30;-
Overnatning 20,-/nat

Tilmelding til spisning lørdag aften senest mandag d.17. Til Ivan 51 20 20 27
eller ivanjohannessen@hotmail.com


Auning MC Industrivej 51, 8963 Auning
________________________________________________________________